Mathews

For de unge

Er du ensom? Føler du dig stresset? Presset? Er det svært at leve op til alle kravene fra skolen, forældre, samfundet, omverden? Eller har hashen måske taget lidt for meget over, fordi du har tankemylder og trænger til ro i hovedet? Og ved du ikke, hvad du skal gøre ved det?

Det kan være rigtig godt at netværke med andre, som står med de samme udfordringer som én selv. Derfor tilbyder jeg gruppeforløb for unge, hvor du både får individuel terapi og derudover bliver sat sammen i en gruppe med andre unge, som møder de samme udfordringer som dig i deres dagligdag.

Du starter forløbet med individuel terapi, hvor vi vil arbejde med lige netop dine udfordringer. Vi vil arbejde med din måde at opfatte dig selv og omverden på, og vi vil arbejde med at give dit selvværd et tiltrængt boost. Du vil gradvist mærke, at du føler dig mere og mere selvsikker, fri og rolig indeni, og at du rent faktisk er god nok, som den du er.

Under selve gruppeforløbet vil vi arbejde med det, der nu lige rører sig i jeres gruppe, og du vil løbende få nye indsigter samt lære andre unge at kende og dermed have muligheden for at skabe et helt nyt netværk med andre unge, som også kender til ensomhed, tankemylder, stress, angst og meget mere.

Scroll to top